Tidligere chefredaktør og ny V-kandidat vil have DF med i regeringen efter et valg.
Om alt går, som Anna Libak ønsker, så bliver hun folketingskandidat for Venstre i Hillerød-kredsen mandag 2. juli. Her har kredsen nemlig opstillingsmøde, og her går den tidligere chefredaktør for Berlingske efter det nordsjællandske kandidatur.
- Jeg vil gerne stille op for Venstre, fordi det er det parti, jeg har stemt på flest gange. Jeg har aldrig nogensinde overvejet at stille op for andre partier, siger hovedpersonen selv, der i disse dage har travlt som moderator på diverse arrangementer på Folkemødet på Bornholm.
Hillerød-kredsen kontaktede allerede Anna Libak sidste år - men fik i første omgang en blank afvisning.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er borgerlig og liberal. Jeg fik en opfordring til at stille op, og jeg sagde nej, fordi jeg synes, det var en joke, at nogen kunne tro, at jeg frivilligt ville melde mig til at få tæsk fra morgen til aften.
- Jeg tænkte, at det ville være at gøre mig selv mere skrøbelig, hvis jeg stillede op som politiker. Men så blev jeg led ved mig selv. Det må jeg indrømme. For hvad er det for en holdning at have til folkestyret, at du foragter politikere, når du samtidig kloger dig på politik i alle mulige sammenhænge år efter år, og du tager ikke noget ansvar.
- Så tænkte jeg: Okay, jeg melder mig simpelthen til at få nogle tæsk, siger Anna Libak.
Ud over at have været chefredaktør for Berlingske har Libak også været både tv- og radiovært, korrespondent i Rusland og fremtrædende borgerlig debattør.
Libak vil have DF med i regeringen
Hvis vælgerne sender den 49-årige journalist i Folketinget - og hvis valget samtidig falder ud til borgerlig side - håber Anna Libak på, at støttepartiet Dansk Folkeparti bliver et regeringsparti.
- Hvis de borgerlige får flertal, synes jeg, det gælder om at få Dansk Folkeparti med i regeringen. Jeg synes, det er dybt usundt, at så stort et parti har så meget indflydelse uden for regeringen, siger hun.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl har også gjort det klart, at partiet er klar til at gå i regering med Venstre, hvis flertallet igen bliver blåt efter det valg, der skal være afholdt om senest et år.
- Dansk Folkeparti skal med i regeringen, fordi der er så mange danskere, der stemmer på dem. Hvis borgerlige skal have mulighed for at danne en stabil regering, så er det ikke hensigtsmæssigt, at det største borgerlige parti ikke er med i regeringen.
Anna Libak er langt fra enig med Dansk Folkeparti på alle områder. Hun peger selv på, at hun er uenig i deres Rusland-politik og EU-linje. Men mest af alt mener hun, at Dansk Folkeparti de seneste år er blevet mindre og mindre borgerlige på den økonomiske politik.
- Dansk Folkeparti har tidligere ført en ansvarlig økonomisk politik og har været med til at vedtage reformer, der har forhindret en galopperende offentlig vækst.
- Jeg vil gerne borgerliggøre Dansk Folkeparti – de er blevet mere og mere socialdemokratiske. Jeg vil gerne have dem tilbage igen, siger hun.
V-kreds har arbejdet et halvt år på at få Anna
I Hillerød-kredsen er kasserer og medlem af bestyrelsen Torben Dencker overbevist om, at de med Anna Libak har "gjort et kup":
- Vi har arbejdet et halvt år på at få Anna. Hun grinede bare af os til at starte med, siger han.
Hvorfor ville I gerne have Anna Libak?
- Vi gjorde simpelthen det, at vi lavede en profil og så på, hvad vi skal gøre i Nordsjælland. Vi skal have en kvinde, hun skal være under 50 år og kunne udtrykke sig på en god måde – og sige sandheden uden at være rabiat, siger Torben Dencker.
Venstres gruppeformand på Christiansborg, Karen Ellemann, kalder det "en super glædelig nyhed", at Anna Libak stiller op for partiet.
- Der er da ingen tvivl om, at med den karriere hun har, så er det en kvinde med solid erfaring i forhold til international politik, og det er virkelig noget, der stemmer overens med vores politiske linje, siger Karen Ellemann.
Author: Brianna Jackson
Last Updated: 1700002921
Views: 951
Rating: 4 / 5 (103 voted)
Reviews: 99% of readers found this page helpful
Name: Brianna Jackson
Birthday: 1989-05-27
Address: 1356 Navarro Inlet Suite 917, Johnsonshire, NM 13756
Phone: +4021151912300266
Job: Article Writer
Hobby: Playing Chess, Fishing, Quilting, Calligraphy, Skiing, Traveling, Animation
Introduction: My name is Brianna Jackson, I am a important, artistic, striking, enterprising, frank, cherished, esteemed person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.